Priser og levering

Priser

Kun enkelte dele på vort domæne er forsynet med pris, men vi giver gerne et bindende pristilbud pr. E-mail eller pr. telefon, når du be'r om det

Moms

Alle opgivne priser er excl. moms.
Er du en privat kunde, som søger billige reservedele, er du naturligvis lige så velkommen hos os, som alle vore øvrige kunder. 
Du skal blot huske at tillægge alle vore priser gældende moms (p.t. 25%).

Betalingsbetingelser 

Varer fremsendes kun pr. forudbetaling, medmindre du i forvejen har løbende konto hos os

Transport

Eventuelle transportskader skal altid anmeldes af køber til transportøren. Selvom skader kun sjældent forekommer, skal varen altid kontrolleres ved modtagelsen.
Hvis du modtager en beskadiget del, så ring til os - så sørger vi for, så vidt det er muligt at skaffe en erstatningsdel.

Kvalitetsmærkning

Alle dele, der sælges fra Dansk-Tysk  Autolager A/S er kvalitetsmærkede efter DAG's normer.
Vi registrerer bilmærke og model, kontrollerer delene, kvalitetsbestemmer dem og mærker dem med kvalitetskoder.
Det er din garanti for, at du kender kvaliteten allerede inden købet. Du får ingen kedelige overraskelser, når du modtager varen.

Salg- og reklamationsbetingelser

Som DAG-medlem står vi altid inde for de kvalitetsbestemte reservedele vi sælger, og hos os har du fornuftige reklamationsbetingelser. Hvis vi ikke direkte aftaler andet, giver vi dig 6 måneders reklamations- og ombytningsret - inklusiv betaling af medgået arbejdstid efter standardtider til aftalt timetakst.
Eventuelle medgåede reservedele er til nettopriser.
Ved eventuelle reklamationer, skal vi altid kontaktes først!

Varereturnering

RETURNERING AF VARER ACCEPTERES KUN EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED SÆLGER.

Returneringer som accepteres krediteres til den debiterede netto købspris mod eventuelle fradrag.

Forudsætninger:

  • Angivelse af fakturanummer og navn på den person der har godkendt, at returnering kan finde sted
  • Varen leveres i samme stand som den er modtaget.
  • Francoforsendelse til vores lager.
  • Varen skal returneres inden 14 dage.

 Eventuelle fradrag:

  • Varer returneres samme dag, uden fradrag
  • Varer returneres inden 30 dage -20%, dog minimum 100,- kr. i eksp. omkostninger.
  • Speciel hjemtagne eller afmonterede varer (står på faktura) tages ikke retur

INGEN VARER KAN RETURNERES EFTER 30 DAGE.